Af Andy Højholdt, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX
Overgangen fra rollen som hurtig-svarende redaktør til undersøgende vejleder ændrede både Friederike Felbos syn på feedback, undervisning – og de studerendes læring.
Hun afleverede sin lektoranmodning – og fik den godkendt – i efteråret 2025.
Hun fortæller her om sine læringspointer i tiden som adjunkt – og hvad hun tager med sig ind i lektorarbejdet fra adjunktiden.
Faktisk oplevede hun arbejdet med lektoranmodningen som lidt af en øjenåbner.
Farvel til redaktøren
Frederike Felbo kom til DMJX som underviser fra en stilling som redaktør. Her var hun vant til at give hurtige svar for at hjælpe det bedst mulige tv til verden på den afsatte tid. Den største omstilling som underviser lå for hende i at give slip på sin tidligere identitet som redaktør. Hun fortæller:
”Som redaktør handlede det jo om at få et program færdigt til næste dag. Journalisterne kom for at få svar – og det var min opgave at give dem svarerne,” siger hun.
Men i undervisning er målet et helt andet:
”Her er målet ikke det bedst mulige produkt på kortest tid. Målet er, at de studerende lærer noget. Så kan det godt være produktet ikke bliver helt så godt som det kunne være blevet. Det vigtigste er at de lærer hvordan de kan udvikle deres produkter og dem selv.”
Derfor måtte hun træne sig selv i at lade være med at give løsninger – og i stedet stille spørgsmål, der får de studerende til selv at tænke videre.
En skriveproces, der vendte op og ned på hendes vejledning
Da Friederike Felbo gik i gang med arbejdet med sin lektoranmodning, forventede hun et klassisk skriveprojekt, som så mange andre. I stedet blev det ”en virkelig spændende proces”, der fik hende til grundlæggende at genoverveje sin egen praksis som underviser.
”Det åbnede for virkelig mange ting, som jeg måske ikke lige havde forventet,” fortæller hun.
Særligt teorier om vejledning og feedback satte sig fast. At dykke ned i dem – og holde dem op mod sin egen undervisning – gav hende et nyt blik på, hvad god vejledning egentlig er.
Når vejledning bliver optaget – og vurderet
Som en del af processen optog Friederike flere af sine egne vejledninger og fik feedback fra sin adjunktvejleder. Det var, fortæller hun, både grænseoverskridende og enormt nyttigt.
”Jeg fik virkelig meget ud af det. Hun kunne se, hvornår jeg gik ind i rollen som vejviser – og hvornår jeg burde være mere undersøgende. Og hun mindede mig om, hvor vigtigt det er at sætte en klar ramme for vejledningen,” siger hun.
Det kan være fristende for underviseren at gribe ud efter det bedste svar. Men det er netop dét, der er den største fælde, mener Friederike.
”Det tager længere tid, når de studerende selv skal finde frem til svarene. Og nogle gange vælger de en anden retning end den, man selv havde tænkt – men det er en del af processen. Målet er jo ikke produktet, men at de lærer noget undervejs,” siger hun.
Et konkret skift: “Hvad siger din egen journalistiske forståelse dig?”
Når studerende i dag spørger hende, om de skal dele en stor research op i flere artikler eller samle det i én, svarer hun ikke længere: ”Jeg synes du skal …”.
I stedet spørger hun:
”Hvad siger din erfaring fra studiet dig? Og hvad fortæller dit materiale dig?”
Ofte anbefaler hun dem fx at lave en argumentanalyse, så de selv kan vurdere, hvilken form historien kalder på:
”Det handler om at give dem værktøjer til selv at finde et svar,” siger hun.
En proces, der gør en forskel – også efter den er slut
På trods af at skriveprocessen var krævende, er Friederike ikke i tvivl:
”Det var en øjenåbner. Jeg ville aldrig have fået de samme indsigter uden at skrive den lektoranmodning,” siger hun.
Hvad sker der så, når man er blevet lektor?
Når lektoransøgningen er afleveret, forsvinder deadline – og dermed en stor drivkraft for refleksion. Derfor håber Friederike, at DMJX fortsætter med at skabe rum for udvikling.
”Man vil jo gerne blive ved med at udvikle sig. Jeg tror, det ville være enormt givende at have temamøder for færdige lektorer – om etik, pædagogik, feedback. Noget der giver ny inspiration og holder refleksionerne i gang,” siger hun.
At undervise voksne: En vigtig reference
I sit arbejde fandt Friederike særlig inspiration i Ole Løws tekster om voksnes læring. Ikke fordi de handler specifikt om vejledning – men fordi de giver et vigtigt blik på, hvordan mennesker med forskellig bagage tager imod undervisning.
”På efter- og videreuddannelsen kommer de studerende med en stærkere selvforståelse og en klar idé om, hvad god journalistik er. Derfor fungerer det godt at starte baglæns – med deres egne erfaringer – i stedet af at træde ind og fortælle dem, hvad de skal tænke,” forklarer hun.
Gode råd om vejledning
For undervisere, der gerne vil forbedre deres vejledningspraksis, har hun især ét råd:
Arbejd konkret.
”Det hjalp mig virkelig, at jeg på forhånd besluttede, hvilke forløb jeg ville fokusere på, og at jeg optog vejledninger, samt læste litteratur om læring og vejledning, siger hun.Og ja – tålmodighed er nødvendigt:
”Det er ikke min største styrke, men man må øve sig,” griner hun.