DMJX-undervisere deler deres refleksioner over didaktiske greb og andre erfaringer, som er affødt det gigantiske bespænd med online undervisning under Covid19. De er alle blevet bedt om at udvælge tre eksempler på elementer, de fremover vil tage med i undervisningen.
Line Schmeltz, docent, Forskning & Udvikling. Line har undervist 50 studerende på kommunikationsuddannelsens første semester i kommunikationsprocesser og femte semester i CSR. Hun har planlagt rammerne for undervisningen sammen med Vibeke Thøis Madsen, som underviser de samme studerende.
Videopræsentationer til socialisering og inddragelse i undervisningen
“På femte semester lavede Vibeke et smart greb, da vi skulle have udvekslingsstuderende med, som sad hjemme i Holland, fordi de ikke kunne kommet til Danmark. Hun fik dem til at lave en video om sig selv under dække af, at vi jo ikke kunne mødes og lære hinanden lidt at kende. Det var et forsøg på at få dem socialiseret ind, da de kun var med online.
Vi havde alle de her videoer, hvor de fortalte om sig selv og kunne se hinandens videoer. Det gav en helt anden føling med holdet, også for os der skulle undervise, så det tror jeg vi kommer til at gøre igen.
Vibeke havde stillet dem nogle få spørgsmål om deres navn, alder, hvor de kom fra og gerne med en fortælling om deres hjemstavn, hvordan de boede, og noget særligt om dem selv. Det fungerede rigtig godt, at alle lavede en video, også de danske studerende.
Nogle fortæller om deres interesser og erfaringer, og det kan vi så efterfølgende trække ind i undervisningen, fordi vi kan huske, at én på holdet har fortalt om noget, der er relevant. Jeg tror på, at når de føler sig set, deltager de også på en helt anden måde, og det kan de her videopræsentationer bidrage til. “
Mere smidige præsentationer af gruppearbejde
I vores undervisning præsenterer de studerende ofte, hvad de har lavet i forbindelse med case-arbejde, som tit er i form af en Power Point. Der har det været vanvittigt tidsbesparende at gøre det online, hvor de bare deler skærm.
Ved den fysiske undervisning skal de flytte sig op foran i undervisningslokalet og have det tekniske til at fungere. For eksempel er der ofte problemer, når de skal have computeren til at snakke sammen med projektoren osv.
Man kunne godt forestille sig, at præsentationen kunne foregå online, fordi det fungerer mere smidigt. Vi har også snakket om, at de kunne lave videooptagelser af deres præsentationer, så man kunne se dem, når man ville, og vi så mødes efterfølgende og snakker om dem.
Det er vigtigt for dem at arbejde med cases og få lov til at præsentere dem for hinanden, men det kan også være ret kedsommeligt for de andre, med mindre der ligger noget i det for dem også, fx i form af nogle bundne opgaver med spørgsmål, de skal forholde sig til.
Vi vil jo meget gerne have, at de ser, hvordan andre arbejder med en opgave, for det lærer man også rigtig meget af. Det kan vi måske stadig opnå ved at give dem de bundne opgaver ift. hinandens præsentationer, som vi så tager op i undervisningen og på den måde starter et andet sted.
Vi delte samtidig holdet op i to mindre klynger (25 studerende), så de kun skulle høre fire præsentationer fremfor det dobbelte. Inddelingen i klynger vil vi fastholde fremover.
Vigtig løbende feedback fra de studerende
Hver gang vi havde undervisning bad vi en fra hver af de faste studiegrupper om at blive hængende og give feedback ift undervisningen. Det vil vi gerne videreføre, fremfor først at få at vide til allersidst, hvis der er noget, der ikke har fungeret.
Når vi gør det på den måde fremfor blot at spørge ud på holdet, føler de sig lidt mere forpligtiget til at sige noget. De føler sig taget mere alvorligt, når de bliver taget ind i sådan et mini-forum. Det har også den fordel, at man kan sige: ”Der er nogen i min gruppe, der synes at…”, så de ikke selv er afsender, som de ville være ved at række hånden op.
Vi brugte den løbende feedback meget aktivt og var meget tydelige omkring ting, vi havde rettet ind efter noget de havde sagt – det satte de enormt stor pris på og det betød også, at de bød ind med noget.
Den første gang vi prøvede det, bad vi studiegrupperne sende en repræsentant, som jeg i starten oplevede ofte var den samme. Jeg begyndte derfor at indføre tilfældighedsprincipper for at få lidt bredere tilbagemeldinger: Den ældste, den yngste eller lignende for at få forskellige input og ikke kun deltagelse af studerende med en bestemt dagsorden.
De første gange tog det måske det måske 10-15 minutter, men efterhånden kunne det gøres noget kortere, fordi vi fik rettet ind i forhold til, hvordan holdet fungerede læringsmæssigt. Og det lader til at de studerende også gerne bruger den tid.
