Padlet er en digital opslagstavle, hvor du kan lave opslag med en række forskellige udtryksformer: Tekst, fotos, video, lyd, grafik, links til andre sider etc.
Her er en introduktion:
Padlet kan sættes op, så både andre brugere eller deltagere uden en konto kan bidrage med opslag, kommentere, redigere osv. Værktøjet kan bruges til mange forskellige typer samarbejde eller undervisningsaktiviteter både ved tilstedeværelse eller når deltagerne befinder sig på forskellige lokationer.
Padlet kan anvendes til en række forskellige aktiviteter: Idéudvikling, mindmaps, gruppearbejde, spørgsmål-svar, research, feedback etc. Padlet giver mulighed for at vælge en række forskellige layouts, som kan vælges i forhold til formålet.
Her er en oversigt over de forskellige skabeloner:
Når du er oprettet som bruger, kan du oprette opslagstavler, navngive dem og give dem en linkadresse, der kan deles med deltagerne. Du kan bestemme, om deltagerne skal kunne kommentere, redigere eller like andres opslag.
Eksempler på brug af Padlet:
De første fire uger med Padlet som undervisningsplatform
Padlet giver flere aktive studerende på store hold
Hjælp (internt link kun for DMJX ansatte):