På et hårdt presset forløb på cand.public-uddannelsen i journalistik  skulle de studerende på ganske få uger både nå at læse et omfattende pensum og komme til undervisning flere gange om ugen, inden de skulle skrive en eksamensopgave. Det kan være en dødssejler i forhold til at sikre et godt læringsudbytte, men katastrofen blev afværget ved at få de studerende til at producere små film om teksterne fra pensum som start på forløbet

De studerende blev introduceret til den lidt alternative tilgang til undervisningen på første undervisningsdag. Her blev de delt op i grupper og fik tildelt en tekst eller en del af tekst samt besked på, at de to dage senere skulle aflevere en kort film, hvor de gennemgik teksten med fokus på de centrale pointer. Filmen skulle optages ved hjælp af det gratis program Screencast-O-Matic, som kan filme det, man har på sin computerskærm.

Opgaven blev modtaget meget positivt. Ingen havde tekniske problemer, kreativiteten flød, og den største anke, de studerende havde i forhold til opgaven, var, at de ikke havde tid nok til at lave den endnu bedre, og at de også gerne ville have prøvet nogle andre formater af end det, vi som undervisere havde lagt op til.

De færdige film blev lagt op på Aarhus Universitets læringsplatform, Blackboard, lige under den tekst, som filmen gennemgik. Det vil sige, at den studerende nu havde adgang både til teksten og til de medstuderendes gennemgang af den og selv kunne afgøre, hvordan de ville gøre brug af de to elementer.

Filmene blev brugt på mange måder
Evalueringen af faget blev lavet på Padlet, og her viste det sig, at de studerende havde brugt filmene på flere forskellige måder.

I forhold til forberedelse valgte nogle at se filmene i stedet for at læse teksterne:

“Man kunne føle sig forberedt til timen på relativt kort tid.”

“Jeg fik ikke læst til timerne, fordi det var hurtigere og nemmere bare at se videoerne, og de fik mig til at føle mig okay forberedt til undervisningen og okay sat ind i emnet.”

For os som undervisere var det klart en fordel, at studerende, som af forskellige grunde ikke magtede at få læst (alle) teksterne, i stedet havde set filmene og ikke mødte blanke ind til undervisningen eller blev væk. Det betød, at vi kunne lave oplæg, der fremhævede temaer på tværs af teksterne, og kunne lægge op til øvelser og gruppearbejde uden at skulle bruge tid på at lave en gennemgang af de helt grundlæggende begreber i teksterne.

Andre studerende brugte filmene som supplement til at læse – både som en ekstra indgang til indholdet og som et alternativ, hvis man ikke kunne nå at læse det hele.

“Jeg har fået endnu mere ud af teksterne ved at se filmene.”

“Har fungeret som et godt supplement til læsningen, også til de pressede dage hvor læsningen måtte nedprioriteres.”

Flere fremhævede også, at filmene var en god hjælp i forbindelse med eksamensopgaven, hvor de studerende skulle skrive opgave om et emne ud af de mange, der var blevet gennemgået undervejs. Her blev filmene en genvej i forhold til at skulle vurdere, om de havde fundet den rigtige tekst, eller om det var nødvendigt at læse hele teksten igen.

“Super i forhold til at skulle læse op på pensum.”

“Den korte gennemgang var overskuelig og er god til udvælgelse af teori i forbindelse med eksamen.”

“Gør det nemmere under eksamen at vende tilbage til de enkelte tekster.”

Endelig var der studerende, som fremhævede et bredere udbytte af filmene i forhold til at engagere sig i faget og få noget ud af det.

“Sindssygt god ide, som gjorde faget til en markant bedre oplevelse.”

Jeg har fået rigtig meget ud af både at lave videoen og af at se de andres videoer.

En studerende på forløbet

Nogle pædagogiske overvejelser
Som undervisere var vi naturligvis spændte på, om de studerende magtede at gennemgå teksterne på en måde, som gav udbytte for andre, og hvor de ikke tog fejl i forhold til de teoretiske begreber og sammenhænge, som teksterne beskrev. Omvendt mente vi også, at det var en relevant opgave, som de studerende burde have forudsætningerne for at løse i og med, at cand.public uddannelsen sigter på, at de skal blive gode til at identificere, forstå og beskrive komplicere samfundsforhold for andre.

Det viste sig at holde stik. De studerende havde alle fint greb om de tekster, som de blev bedt om at gennemgå, og vi opdagede ingen misforståelser i deres fremstillinger. Det kan selvfølgelig hænge sammen med både de studerendes forudsætninger og de konkrete tekster, vi havde valgt til opgaven. Hvis andre vil prøve metoden på deres studerende, er det vigtigt at vurdere, om teksterne egner sig til den pågældende gruppe, og om det er nødvendigt at følge op på filmene med andre aktiviteter.

Det er også vigtigt at huske på, at mange studerende gennem deres tidligere uddannelsesforløb har vænnet sig til, at det er underviseren, som udlægger en tekst og ikke en medstuderende. Selv om de studerende var meget begejstrede for filmene, efterlyste mange i evalueringen, at teksterne også blev gennemgået “lidt” i undervisningen, så “det kom lidt mere ind under huden”.

At bruge film, som vi gjorde i dette forløb, var et greb for at skabe læring i en presset situation, hvor der var stor risiko for, at samværet med de studerende ville blive reduceret til timelange slideshows, hvor den ene tekst efter den anden blev gennemgået. Men det bryder altså med de studerendes forventninger til, hvad undervisning er. Det kunne vi godt have talt mere med de studerende om, og det er hermed givet videre som et godt råd, hvis andre har lyst til at prøve metoden.

Anbefalede værktøjer