Når man inddrager digitale teknologier i undervisningen, bliver det vigtigt at overveje, hvordan de kvalificerer læreprocesserne. Uden den nødvendige refleksion er risikoen, at det i bedste fald udelukkende fungerer som en variation i undervisningen. Selv om det kan være et legitimt formål, er det ikke tilstrækkeligt i det nødvendige kontinuerlige udviklingsarbejde. SAMR og TPACK er to modeller, der kan på hver sin måde kan understøtte refleksionen.
SAMR-modellen
Modellen er udviklet af Ruben R. Puentedura og den angiver de forskellige faser, man kan være i , når man arbejder med at inddrage digitale teknologoier i undervisningen.
Som underviser kan du bruge modellen til at:
- Reflektere over din egen brug af teknologier i undervisningen
- Indrage i din planlægning af undervisningen
- Vurdere læringsteknologier – fx. apps, programmer eller tjenester
Modellen kan betragtes som en stige – jo mere transformerende og forbedrende teknologien bliver anvendt i undervisningen, jo højere vil den ligge på modellens trin.
Erstatning: Brugen af digitale teknologier uden funktionelle ændringer. Det kan fx være, hvis skriver en tekst på computeren frem for i hånden.
Udvidelse: Anvendelse af digitale teknologier, som udløser funktionelle ændringer i aktiviteten. Det kan være brug af stavekontrol, annoteringer eller kommentarer i et skriveprogram. Her gøres arbejdsprocessen lettere, men opgaven er den samme
Trinnene ovenfor handler om styrkelse af læreprocessen, mens de to følgende leder til forandring/transformation af læreprocessen:
Ændring: Anvendelse af teknologi på en måde, som udløser substantielle forandringer i undervisningen. Eksemplet kunne her være, at man udnytter de multimodale muligheder, teknologier giver mulighed for i forhold til den opgave der skal løses. Selve formålet med opgaven er den samme, men de digitale muligheder åbner op for nye typer løsninger og indholdsprocesser.
Omskabelse: Her gør teknologien det muligt helt at omforme måden at lave undervisning på ved at anvende nye undervisningsmetoder, som er uladsiggørlige uden teknologien. Her er processen anderledes. Det kan være kollaborativ skrivning i et dokument alle kan tilgå, uanset hvor de befinder sig. Eller udenlandske oplægsholder, der deltager via Skype og kan interagere med de studerende.
TPACK-modellen
Modellen er udviklet af Koehler og Mishra og illustrerer sammenhængen mellem tre slags viden, undervisere skal have, når de inddrager digitale teknologier i undervisningen.
Modellen er ikke på samme måde som SAMR egnet til planlægning, men kan bruges som refleksionsværktøj over sammenhængen mellem underviserens tre nødvendige vidensområder: Pædagogisk viden, faglig viden og teknologisk viden.
Pædagogisk – viden om læring og undervisning (planlægning, gennemførelse og evaluering). fokus på studerende, samarbejdet og underviserrummet.
Faglig – viden om fagets indhold. Begreber, teorier og metoder til udvikling af faglig viden
Teknologisk – viden om teknologi og evnen til at bruge den.
De tre former for viden overlapper hinanden i modellen og overlapningerne illustrerer, at. der er et samspil mellem vidensformerne. Eksempler på dette er lagt som tags i illustrationen ovenfor.
Teknologisk, pædagogisk, faglig viden – her er fællesnævneren, hvor fokus ligger på sammenhængen mellem teknologi, pædagogik og indhold og hvordan de kan arbejde sammen for at fremme læring
”Technological Pedagogical Content Knowledge (TPACK) attempts to identify the nature of knowledge required by teachers for technology integration in their teaching, while addressing the complex, multifaceted and situated nature of teacher knowledge.
Matt Koehler
