Over 400 læsere diskuterer etiske dilemmaer med Kristeligt Dagblad

Initiativet skal forberedes godt, inden det søsættes. Til gengæld er belønningen en ”vildt god indsigt i, hvad læserne interesserer sig for.”

Sådan konkluderer redaktør for sociale medier på Kristeligt Dagblad, Amalie Pil Sørensen. Hun har daglig kontakt med mange læsere, Hun har imidlertid et ekstra fokus på en særlig gruppe på godt 400 læsere, som ønsker at diskutere etik og moral i et lukket forum.

I forhold til avisens indsatser på Instagram, YouTube og Twitter giver dette forum noget mere tilbage til redaktionen.

Amalie Pil Sørensen, redaktør for sociale medier på Kristeligt Dagblad, har med ”Det Etiske Kompas” fået en ekstra indsigt i bladets læsere.   (foto:   Leif Tuxen)

”Det Etiske Kompas” hedder Facebook-gruppen, som deler navn med en lyd-serie, som gratis kan tilgås via avisens hjemmeside. Lyd-serien er helt i podcast-stil og lader den etiske kompasnål pege på spørgsmål som ”Er løfter afgivet på et dødsleje mere forpligtende end andre løfter?” eller ”Er det bedst at kende sandheden om eget helbred?”.

Studievært Stinne Andreasen har hver gang et panel på tre til at diskutere et særligt dilemma.

Når lydseriens panel af præster, politikere, professorer og velgørenhedsorganisationer har diskuteret færdigt, kan læserne blande sig i Facebook-gruppens lukkede forum.

Gruppen blev startet i efteråret 2018 og har 415 brugere pr. 1. februar 2019.

En del af diskussionen
Initiativet synes at ramme rent ind i en af Kristelig Dagblads kernemissioner: At bidrage til den etiske bevidsthed blandt danskere.

”Vores læsere ønsker at diskutere etiske dilemmaer. Og den diskussion ville vi gerne være del af, som en del af flere digitale tilbud, vi har til vores brugere,” fortæller Amalie Pil Sørensen.

Facebookgruppen ”Det Etiske Kompas” er kommet for at blive, forsikrer hun.

Hendes daglige kontakt med læserne i gruppen har flere aspekter.

Hun følger op på artikler i avisen, som har et etisk dilemma. Artikler, som ofte er koordineret med temaet i lyd-serien ”Det Etiske Kompas”. Hun opfordrer gruppemedlemmerne til at diskutere de emner, panelet diskuterer, at dele deres egne dilemmaer for at få vejledning og råd fra andre brugere, der har stået i lignende situationer, og komme med inputs til avisens journalistisk og temaerne i lydserien.

Vært på lyd-serien Det Gyldne Kompas, Stinne Andreasen opfordrer her Facebook-gruppens medlemmer til at byde ind med dilemmaer (Screendump fra Det Gyldne Kompas)

Som en ekstra service linkes til tidligere artikler, der relaterer til emnet, som diskuteres.

”Om det er tidskrævende? Jeg får jo et indholdsflow forærende fra avisens indhold, og det ville jeg under alle omstændigheder skulle gøre opmærksom på via vores sociale platforme,” forklarer Amalie Pil Sørensen.

Som moderator ser hun en rolle i at skulle prikke lidt til brugerne, så de kommer på banen. Det kan i første omgang være at Like deres kommentarer. Reagerer ingen på en kommentar, kan hun prøve med et ”Det er en god pointe, hvad siger I andre?”

Hver uge byder hun nye brugere velkomne i gruppen.

Før jul blev den sidste udsendelse i denne sæson af ”Det Etiske Kompas” til et jule-dilemma special, hvor deltagere i Facebook-gruppen havde leveret dilemmaerne. Og dilemmaerne var til at føle på: Hvordan taler vi om vores døde familie-medlemmer i julen? Skal vi sige til vores børn, at julemanden ikke findes?

Vinklen skal være skarp
Succes kommer ikke af sig selv. Amalie Pil Sørensen understreger, at indsatsen som moderator er vigtig. Og det er fortsat udfordringer.

”Det er svært at få brugerne til at fortælle om egne dilemmaer. Mange af brugerne er ældre kvinder, som ofte er meget aktive på vores almindelige Facebookside. Men måske har de ikke så megen tillid til de sociale medier, når det gælder om at dele et intimt dilemma,” siger hun.

Hun har også konkluderet, at en god Facebook-diskussion bedst skabes med et skarpt vinklet fokus.

”Vi er blevet opmærksomme på, at emnet etik og moral er meget tværgående. Og det kan være en svaghed for denne gruppe. Du kan jo trække disse temaer ned over rigtige mange emner: Kønsidentitet, flygtninge, sundhedsvæsenet, døden osv. Derfor har brugerne haft forskellige udgangspunkter for deres medlemskab af gruppen. Og det kan have forhindret nogen i at præsentere deres eget dilemma, at de har været bekymret for, at det ikke har været ’etisk’ nok. For hvornår er noget et etisk dilemma?,” siger Amalie Pil Sørensen.

Hun regner med i den kommende sæson at fokusere skarpere på hovedtemaerne i lydserien, der omhandler et nyt dilemma hver uge.

”Én uge kan det f.eks. handle om etik i sundhedssystemet. Så vil flere måske være fristet til at ytre sig, fordi vi har indsnævret debatten til at handle om det. Ugen efter kan vi se på etikken i sorg. Næste uge etikken i noget andet. Vi skal nok vinkle skarpere.”

”Vildt god indsigt i brugerne”
At projektet fortsætter – og får nye sideskud – er hun ikke i tvivl om.

”Det har givet os en vildt god indsigt i, hvad læserne interesserer sig for. Og de får en tilknytning til os, fordi vores kontakt bliver menneskeliggjort. En avis skal ikke bare være et navn, den skal være et identitetsfællesskab. Det bliver næppe den sidste Facebook-gruppe, vi laver,” siger redaktøren for sociale medier.

Hun ser Facebook-gruppen som et vigtigt supplement til det øvrige udbud fra sin avis.

Kristeligt Dagblad er noget så sjældent som et medie i konstant fremgang. Dette skyldes ikke kun den trykte avis. Mediet laver i forvejen markante digitale fortællinger, har en aktiv Facebook-side, en Instagram- og en Twitter-profil, en YouTube-kanal samt en profil på LinkedIn.

Lyd-serien ”Det Etiske Kompas” starter igen i 2019.

7 tips om at starte en Facebook-gruppe

Redaktør for sociale medier på Kristeligt Dagblad, Amalie Pil Sørensens gode råd:

  • Vær konkret og identificer den rigtige målgruppe. Den må godt være snæver
  • Gør forarbejdet. Alt skal være på plads – også reglerne for omgangsform. Det nytter ikke at ændre undervejs
  • Find på forhånd ambassadører i målgruppen – fagpersoner, organisationer, ildsjæle
  • Efterlad ikke nogen i debatten uden et svar. Beløn alt engagement og vis brugerne, at det bliver bemærket, når de byder ind. Husk dem, og vend gerne tilbage til dem, selv flere uger efter et indlæg
  • Brug ritualer. Tilbagevendende opslag som f.eks. at byde nye velkommen. Lav hver uge et nyt tema med et nyt coverbillede. Planlæg faste tidspunkter for publicering. Vane, pålidelighed, kontinuitet skaber også eget overblik.
  • Hæv barren for medlemskab. Bed dem, som ønsker at være medlem af gruppen, om at begrunde deres ønske. Det øger tilhørsfølelsen til gruppen, og det giver moderator en god indsigt i, hvilke bevæggrunde/motiver brugerne har
  • Vær personlig. Det understøtter en Facegruppes formål, at man kommunikerer som menneske – ikke en organisation. Men den overvejelse må man tage med sig selv. På Kristeligt Dagblad har vi ikke tradition for at profilere den enkelte journalist