Formål

I situationer, hvor du ikke kan gennemføre tilstedeværelsesundervisning, kan du afvikle et webinar, hvor du og de studerende kan interagere via chat-funktion. Hvis du optager webinaret, har de studerende mulighed for at vende tilbage til indholdet.

Du finder en gennemgang af, hvordan du kan sætte webinaret op med Office Teams her

Her følger nogle gode råd og ting du skal være opmærksom på, når du laver webinarer med en gruppe studerende.

Instruktioner

Forberedelse

Din egen forberedelse:

  • Test teknik og udstyr
  • Har du holdt webinaret tidligere, så gense feedbacken efter sidste webinar og tilret det aktuelle webinar
  • Lav og print en disposition med stikord
  • Send reminder om webinaret (fx to dage før afvikling)
  • Hvis du skal vise noget på delt skærm: Indstil din mus/cursor til ‘forstørret’. Se din computers Indstillinger > Øget tilgængelighed > Mus > Markørstørrelse
  • Hvis du skal vise video- eller lydeksempler, er det en god idé at have links parat, som du kan kopiere ind i chatten
  • Det er en god idé på forhånd at lave aftale med en kollega, der kan styre chatten

Forberedelse ift. deltagerne:

  • Beskriv forudsætninger – også de tekniske
  • Om du optager webinaret
  • Hvor og hvornår du deler webinaret
  • Minimum/maksimum antal deltagere (Teams har online møder 200 deltagere som maksimum)

Afvikling

Under webinaret

Sluk evt. deltagernes mikrofon – eller bed dem om at selv gøre det. Du kan se om de er slukkede, ved at se alle deltagerne i mødet. Du kan klikke på hver enkelt og slukke – eller slukke alle på én gang.

  • Byd ‘velkommen’, fortæl hvornår og hvor længe du svarer på spørgsmål (fx umiddelbart efter eller i løbet af webinaret).
  • Tal klart og tydeligt, men ikke så langsomt, at deltagerne falder i søvn eller føler sig talt ned til.
  • Hvis du skal vise lyd- eller videoeksempler fungerer det bedst at kopiere links ind i chatten og lade de studerende selv se dem. Det fungerer bedre end at vise dem over delt skærm.
  • Sig ‘tak for deltagelsen’ og fortæl hvor man kan finde materialer, evt. det optagede webinar o.l. som afslutning.

Vær ikke bange for at ”skære det ud i pap”

  • Gør det klart fra starten, hvad webinaret handler om
  • Afvikl webinaret
  • Afslut med en opsamling på hvad webinaret har handlet om

Skab pauser (efter 12-15 min)

  • Hent kaffe
  • Stil spørgsmål
  • Tænk over svar på mine spørgsmål

Afrunding

Efter webinaret

  • Send link til det optagede webinar, så deltagerne kan enten gense pointerne eller måske dele det med andre.
  • Annoncér og link til evt. kommende webinarer.
  • Send en lille evaluering til deltagerne, fx som Office Forms. Her kan en gangske kort evaluering give dig vigtig feedback til forbedringer.

Hent en samlet oversigt over før, under og efter webinaret: Webinar-før-under-efter

Anbefalede værktøjer