DMJX-undervisere deler deres refleksioner over didaktiske greb og andre erfaringer, som er affødt det gigantiske bespænd med online undervisning under Covid19. De er alle blevet bedt om at udvælge tre eksempler på elementer, de fremover vil tage med i undervisningen.
Jens Haaning, udviklingskonsulent i Kurser & Videreuddannelse. Underviser på diplomkurset “Video i virksomhedens kommunikation”.
“Noget der har fungeret godt, og som jeg vil bruge fremadrettet er præproducerede øvelsesopgaver, som kursisterne har lavet, når de havde tid. Jeg lavede en udførlig opgavebeskrivelse og gav dem adgang til nogle råoptagelser, som de så skulle redigere sammen.
De øvelser vil jeg helt klart bruge fremadrettet. Det fungerer især godt som før-kursusmateriale til dem der ikke ved noget om redigering, og det sparer utrolig meget tid på første kursusdag, at de kan de helt basale ting som at starte et projekt og trække filer fra en telefon over på computeren.
Jeg har samtidig lavet tutorials, hvor det er mig selv, der viser programmet med det materiale, de skal sidde og arbejde med, og det kan de godt lide. Det er sværere at få dem til at sidde med instruktionsvideoer på eksempelvis lynda.com.
Mine tutorials giver mulighed for at jeg kan være “15 steder på én gang” og det er jo megasmart, at kursisterne kan bruge de videoer og jeg samtidig kan gå rundt til dem. Man frigør tid til én-til-én-undervisningen, men de andre får jo også noget undervisning, det synes jeg er en kæmpe fordel.
Jeg skal vænne mig til, at det er okay, at jeg egentlig har ”fri”, når jeg underviser, fordi jeg har præproduceret noget materiale. Hvis der ikke er nogen der har brug for hjælp, skal jeg i princippet ikke lave noget. På universitetet var det sådan, at hvis man ikke stod og holdt et slide-oplæg på tre timer, så passede man ikke sit arbejde.
Men det er til gengæld vigtigt, at jeg får tilrettelagt en opgave, så den kan løses på forskellige niveauer og der er udfordringer nok for alle. Differentieringen skal bygges ind i den præproducerede opgave og det skal gøres klart, at det er helt i orden, at de løser den på forskellige niveauer. Det er de mest øvede, der når længst med øvelsen og er mest selvkørende, men det er også vigtigt, at man kan slippe den dårlige samvittighed over ikke at kunne være nok hos dem.”
Ved online undervisningen fandt Jens hurtigt ud af, at han måtte ændre på både strukturen i undervisningen og sine præsentationer:
“Jeg lavede minutiøse planer, fordi det fungerede langt bedre online. Men det fungerer faktisk også bedre i den fysiske undervisning med stram plan og flere små elementer, så det fortsætter jeg med. På den måde har jeg helt klart udviklet mig i forhold til planlægning af et dagsprogram.
Mine oplæg bare er blevet kortere. Og meget bedre faktisk. Mine slides er mindre teksttunge og jeg holder ikke oplæg mere end en halv time. Jeg kommer jo fra universitetet hvor et oplæg kunne vare 1,5 time, og det har jeg også selv praktiseret. Men nu er jeg nede på oplæg på 15-20 minutter, og så er der altid koblet en mindre aktivitet på, som er knyttet til det, de lige har fået at vide.
Det virker jo åndsvagt, at jeg ikke har gjort det før, men hvor jeg før kunne lave et langt oplæg om interview, og derefter sende kursisterne ud og arbejde med det, kan der nu være flere små deløvelser om interview.
Jeg oplevede før at kursisterne kunne blive meget stressede, når de skulle lave de her øvelser, men når jeg styrer det stramt, tager det presset fra dem, og jeg kan mærke at det er mindre hektisk for både dem og for mig. Det virker meget federe og dynamisk nu med de kortere oplæg og flere deløvelser. Jeg har ikke evalueret det på den måde, men kan jo mærke, at det fungerer.”
Løft af de studerendes og egne digitale kompetencer
Som underviser på diplomforløb med kursister, der bor forskellige steder i landet har det også før Corona været almindelig praksis at have vejledning mm via forskellige platforme. Jens oplever et stort løft i deltagernes håndtering af den virtuelle kommunikation i forlængelse af den lange periode med hjemmearbejde og virtuelle møder:
”Alle de der ting som vejledning og spørgetimer er blevet fuldstændig gnidningsfrit at arrangere og gennemføre med kursisterne, fordi alle er blevet vant til, at online møder er en del af måden, vi arbejder på, så helt overordnet er det bare blevet meget nemmere. Man bare smider et link ud til dem og så ved de hvad de skal gøre med det, så på den måde kan jeg mærke, at alle har fået de digitale kompetencer.”
Det samme gælder brugen af eksterne oplægsholdere, hvor både oplægsholder, kursister og Jens som underviser oplever det som et godt og fleksibelt alternativ, der er enkelt at håndtere, når oplægsholderen ikke har mulighed for at møde op fysisk.
Online undervisningen har givet anledning til, at han er kommet i gang med at anvende nogle digitale ressourcer og aktiviteter, som han ikke har brugt så meget tidligere:
En ting jeg kom i gang med var peerfeedback mellem onlinegangene som også er vokset ud af nødundervisningen. Der brugte jeg Itslearning og det fungerede fint. Jeg kunne se, at de fik nogle gode ting ud af det, og det vil jeg helt klart gøre mere fremadrettet.
Jeg synes også Screencast O´matic på Studietube har fungeret rigtig godt til at lave tutorials. Det er blevet meget nemt for mig hurtigt at lave videotutorials. Når jeg har produceret de her tutorials og de hører til noget videomateriale, kursisterne skal arbejde med, så kan jeg jo bruge det igen og igen, og det er jo megafedt…..”.
