Formål

At give feedback til studerende på en enkel og effektiv måde.

Instruktioner

Forberedelse

Vælg et værktøj, du vil anvende til skærmoptagelser, fx. Screencast-O-Matic.

Afleveringsformatet  fra den studerende  kan i princippet være skrift, billeder og video, eller en kombination deraf. Det er især smart at bruge i forbindelse med feedback på hjemmesideproduktioner, der ikke har samme muligheder for skriftlige kommentarer som worddokumenter og pdf’er.

Afvikling

Start optageren og kommenter på lydsiden, mens du bruger curseren til at pege med og scroll ned over opgaven, mens du giver feedback.

Det er en god idé at holde din feedback på max 10 minutter.

Afrunding

Når du er færdig, stopper du optagelsen.

I Screencast-O-Matic kan du uploade direkte i programmet og sende et link til optagelsen videre til den studerende.

Mulige gevinster ved at bruge skærmoptagelser til feedback som alternativ til skriftlig feedback:

  1. Tid. For nogle vil det være hurtigere at kommentere mundtligt på en opgave end at skulle formulere det på skrift
  2. Forståelse. Det kan være lettere for en studerende at forholde sig til en stemme end til en skriftlig kommentar
  3. Dokumentation. Screencast-O-Matics afspilningshistorik viser, at studerende på DMJX ofte ser/lytter til videoen mere end én gang

Troels Østergaard viser i denne video, hvordan han optager og uploader i én arbejdsgang med Screencast-O-Matic:

Anbefalede værktøjer