Som afslutning på faget ”Journalistisk Metode” blev et hold 1. semesterstuderende på Kommunikationsuddannelsen bedt om at bruge memes til at reflektere over, hvad der havde været udfordrende, overraskende og succesfuldt. Det kom der både god læring og masser af sjov ud af.
Jan 9, 2024 – artiklen er oprindeligt publiceret i MediaJournal
Af Annegrete Skovbjerg og Helle Tougaard, lektorer på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX
Latteren bølger gennem lokalet, og flere af de studerende må indimellem tørre tårer væk fra kinderne. For 1. semester på Kommunikations-uddannelsen på DMJX i København har en fest denne eftermiddag, og anledningen til morskaben er, at vi som afslutning på faget ”Journalistisk Metode” har bedt dem reflektere over egen læring ved hjælp af internet memes.
Et internet meme er et fænomen, der består af en tekst og et billede eller en video, og som typisk på en humoristisk og vittig måde kommenterer på et aktuelt emne, en begivenhed eller en episode (Davison, 2012).
Internet memes spreder sig på nettet og er en fast del af sociale medier, og en valuta, som de studerende er vant til at handle med. På DMJX manifesteres dette bl.a. på Instagram, hvor de studerende bruger memes som kommentarer i forhold til skolen, uddannelserne, underviserne eller andet omkring deres studiemiljø.
Vi introducerede memes i undervisningen, da det er vores erfaring, at især studerende på de første semestre har vanskeligt ved at forstå begrebet refleksion, som er en central del af en professionsbacheloruddannelse. I bekendtgørelsen for professionsbacheloruddannelser hedder det således, at “der skal indgå undervisningsformer, der fremmer den studerendes evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode, samt undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse” (Retsinformation, BEK. Nr. 2672).
Som undervisere leder vi derfor løbende efter nye didaktiske metoder, der kan bidrage til at facilitere de studerendes refleksive processer.
Inspirationen kom fra en konference
Ideen til at anvende internet memes dukkede op, da vi deltog i konferencen ”Teaching for Active Learning” (TAL) på Syddansk Universitet i efteråret 2022. Her blev vi præsenteret for et forskningsstudie, der omhandler brugen af memes som et utraditionelt vurderingsværktøj i forbindelse med litteraturstudier (Yazell, 2023). Yazell peger på, at ”anvendelsen af memes med fordel kan bruges af undervisere, der er interesserede i at gå nye utraditionelle veje for at stimulere studerendes evne til at reflektere”(ibid.).
I en uddannelsessammenhæng blev der for alvor sat skub i brugen af memes under Covid-19 pandemien, hvor mange studerende skabte memes som refleksioner over og kommentarer til de ændrede vilkår i uddannelsesprocessen med selvisolering og fjernundervisning. Memes blev dermed en form for verdensomspændende refleksionsværktøj over den markante forandring i studielivet, som var genkendelig for studerende i alle verdensdele, og som blev flittigt delt på www (Dongqiang, 2020).
Internationale studier forklarer memes som en metode til at fremme læring og kritisk tænkning i en uddannelsessammenhæng. For eksempel som element i opgaveaflevering ved politiske studier (Walls, D., 2018) og i forbindelse med sprogundervisning (Valdes, P. N., 2019). Ifølge Valdes er studentergenererede memes en måde at udfordre vedtagne sandheder, fordi memes kan udløse meningsfulde diskussioner om sociale spørgsmål, der vedrører hele samfundet (ibid.), mens Yazell i sit studie konkluderer, at vil man som underviser anvende memes i undervisningen, er det vigtigt, at alle er med på de normer og betingelser, der gælder i et givent miljø. Ellers bliver memes ofte uforståelige (Yazell, 2023).
Historisk set er memes især blevet anvendt til at udøve magtkritik ved at udstille samfundsstrukturer ved brug af humor. Flere retoriske eksperter kalder således memes for satiretegningens arvtagere og peger på, at memes kan spille en retorisk rolle i samfundsdebatten.
Politiske memes bevæger sig således i en gråzone mellem humoristisk magtkritik og strategisk kommunikation (Altinget), og der er derfor vægtige kommunikationsfaglige argumenter for at arbejde med genren i forskellige fag og — ikke mindst — som refleksionsværktøj på Kommunikationsuddannelsen.
Medbragte pointer fra egen refleksion
Vi bad alle studerende medbringe tre pointer, som de havde uddraget af deres egne løbende refleksioner i faget. I deres respektive studiegrupper på fire personer fik de til opgave at diskutere sig frem til en fælles pointe indenfor hvert af temaerne: Udfordring, Succes og Overraskelse.
Dernæst skulle de idéudvikle, diskutere, udvælge og udføre så mange memes, de orkede eller kunne nå inden for de tre temaer, og derefter battle i gruppen om, hvilke seks memes de ville præsentere for resten af holdet.
De udvalgte memes blev uploadet på hver sin padlet, hvorefter de studerende uddelte stjerner til de bedste, sjoveste, mest provokerende etc. De ti bedste i hver kategori blev udvalgt og blandt dem kårede de studerende en vinder i hver kategori. Efter kåringen bad vi dem reflektere over refleksionen i form af en kort spørgeskemaundersøgelse. Det gjorde vi på anbefaling af Yazell (2022), der argumenterer for, at refleksion over refleksion bidrager med de studerendes metasyn på såvel proces som på udkomme. I alt havde vi afsat tre timer til diskussion, produktion, præsentation og refleksion over refleksionen.
En sjov og lærerig proces
Overordnet set viste undersøgelsen, at refleksion ved hjælp af memes fungerede godt, og langt hovedparten af de studerende gav udtryk for, at processen var både lærerig og sjov, og at genren var en anderledes og kreativ måde at arbejde med refleksion på: ”Vi fik lavet en masse sjove, og det bidrog til gode grin i klassen”. En anden siger: ”Det var virkeligt sjovt og fik mig til at tænke mere over det forløb, vi har haft.”
Flere fremhævede, at processen i det hele taget gav anledning til mange gode diskussioner i studiegruppen undervejs, og at den var en både relevant og passende måde at afslutte forløbet på:
”Det var en sjov og kreativ måde at sætte sin undren og tanker i perspektiv, også fordi det meme, man laver, skal kunne forstås af andre. Nu ved man ret tydeligt, hvad de fleste i gruppen havde svært ved, fordi det var de samme emner, der gik igen. Og så var det rigtig sjovt.”
Andre pegede på, at processen havde givet afløb for nogle af de frustrationer og udfordringer, som forløbet havde budt på, at de havde fået et bredere perspektiv på faget ved at lytte til de andres refleksioner, og at de havde opdaget, at de ikke var alene om at finde dele af faget vanskeligt.
Ikke mindst opdagelsen af, at andre havde haft samme udfordringer som en selv, blev fremhævet i en del kommentarer, og flere gav udtryk for, at det var rart og en trøst at kunne spejle sig fagligt i de andre på holdet:
”Det virkede til at andre også havde haft nogle af de samme udfordringer, hvilket var lidt en trøst. Det var brugbart at lave memes sammen, fordi man fik et mere udbredt perspektiv fra andres refleksioner.”
En anden studerende fik udtrykt det sådan: ”Det var en sjov måde at reflektere over undervisningen på. Mange af os har tydeligvis siddet med samme frustrationer, overvejelser og oplevelser. Brugen af memes var en god måde at opsummere på.”
De studerende pegede nærmest enstemmigt på, at det var langt lettere at producere memes i de to kategorier ”Overraskende” og ”Udfordrende” end i kategorien ”Succesfuldt”. De forklarede det med, at memes helst skal handle om noget ”tragikomisk”, ”nederen situation” eller ”negative ting”. Som en studerende siger:
”Det var svært at lave sjove memes om succes, da memes ofte tager udgangspunkt i et dilemma/nederen situation/udfordring.”
Den indsigt giver anledning til, at det vil værd at overveje, hvordan man udvælger relevante emner som kategorier, hvis man som underviser vil forsøge at styre processen.
Delte meninger om faglig gevinst
I forhold til hvorvidt produktionen af memes bidrog til en bedre forståelse af faget, var meningerne mere delte. En del af de studerende var positive og pegede bl.a. på, at i og med memes er en form for kommunikationsredskab, hvor det handler om at formidle en problemstilling så kort og kontant, at læseren forstår den med det samme, var det også relevant som en faglig afrunding:
“Mærkelig nok var det faktisk ret relevant. Det er en form for trendy kommunikationsredskab. Man konnekter med det samme med læseren. Memes handler kort sagt om at formidle en problemstilling så kort og kontant, at læserens forstår den med det samme uden at skulle overveje noget. Det, vil jeg mene, er en del af journalistisk formidling.”
Og en anden lagde vægt på det brugbare i diskussionerne og overvejelserne, inden de gik i gang med at kreere memes:
“Brugen af memes er med til at skabe variation og reflektere over undervisningen på en ny og spændende måde. Vores diskussioner og overvejelser var med til at skabe større forståelse for faget. Dette var altså meget brugbart og et sjovt element i undervisningen.”
Men der var også en mindretal, der gav udtryk for, at de tvivlede på den faglige værdi. En pegede på, at selv om processen var god, vurderede hun, at det i højere grad skyldtes sociale og reflekterende grunde end faglige: ”Jeg ved ikke lige, hvor meget den bidrog til min forståelse af journalistisk metode og elementerne i det.
En studerende pegede på, at det var en god opsamling, men hvorvidt det bidrager til en forståelse af faget, var hun i tvivl om: “Jeg ved ikke, om det direkte bidrog til min forståelse af faget, men man fik reflekteret lidt over, hvad man har lært.” Og en enkelt var direkte negativ indstillet og kaldte øvelsen spild af tid:
“Jeg synes ikke det bidrog med super meget, og det har ikke sat refleksioner i gang hos mig. At bruge halvdelen af dagen på det bliver alt for langt.” Og en anden peger på, at memes ikke er et særligt reflekterende medie: “De fleste memes er ret umiddelbare og noget, man laver for at tage pis på noget. Det har været en smule svært at tage seriøst.”
Afsat al for god tid
I det hele taget fremgik det tydeligt af en stor del af svarene i undersøgelsen, at vi havde afsat al for lang tid af til produktionsfasen: ”Vi havde al for god tid”, og ”en anden gang skal man nok ikke have så lang tid til det, da det ikke tager voldsomt lang tid,” hed det bl.a. En af de mere kritiske studerende, der i det hele taget ikke brød sig om øvelsen, udtrykte det sådan:
”Desuden havde vi al for lang tid til det. Havde det været en kort øvelse, kunne det måske bruges til at gøre en tung dag lettere.”
Som bl.a. Yazell (2022) peger på, er internet memes så velkendt for de studerende, at de i ekspresfart kan lave mange bud på Memes. Vi havde ganske enkelt ikke taget tilstrækkelig højde for, at de studerende omgående tyede til at bruge de gængse memes generatorer, som nettet flyder over med, i stedet for selv at tage billeder eller optage video. Havde vi rammesat opgaven anderledes og krævet, at de selv tog billeder og/eller producerede videoer, havde den afsatte tid formentlig passet bedre. Hvordan resultatet i så fald var blevet, kan vi naturligvis ikke konkludere noget om, men en anden gang vil det være værd at overveje at minimere brugen af memes generatorer og i stedet opfordre de studerende til selv at kreere det visuelle indtryk. Det ville formentlig tvinge dem til at bruge længere tid på at forhandle sig frem til, hvilke memes der skal produceres, og hvilke der ikke skal.
Diskussion og konklusion
Formålet med indsatsen var først og fremmest at facilitere de studerende refleksive proces som en del af læringen. En del af svarene i undersøgelsen tyder da også på, at de studerende oplevede, at de fik en faglig gevinst ud af at diskutere deres egne refleksioner med hinanden i gruppen. Nogle fremhæver, at det var rart at høre, at ens medstuderende delte de samme frustrationer og bekymringer, og andre pegede på, at det gav et bredere perspektiv på det faglige at blive indviet i hinandens tanker.
Vi kan derfor konkludere, at det er vigtigt, at der er sat god tid af til den indledende diskussion og dialog i studiegruppen, inden produktionen sættes i gang. Det er her, de studerende har rum til at diskutere deres oplevelser med hinanden og har mulighed for at opnå nye faglige erkendelser.
Samtidig viser undersøgelsen, at det kan være en udfordring for de studerende ikke at springe lidt let hen over dialogen og i stedet kaste sig over produktionen af memes. Flere indrømmer, at de havde svært ved at fokusere på pointerne fra deres diskussion og hurtigt gav sig til at brainstorme på og masseproducere memes om alt, hvad de syntes var sjovt.
Den indsigt kalder på, at vi som undervisere må overveje, hvordan vi kan sørge for, at de studerende bliver i de indledende faser længe nok til, at de har diskuteret sig frem til, hvordan de kan omsætte de fælles pointer til memes. Ellers risikerer vi, at refleksionen drukner i, hvem der kan lave de sjoveste og mest kreative bud på memes i en fart.
Sammenligner vi refleksion ved brug af memes med en traditionel skriftlig refleksion, er der næppe tvivl om, at dialogen i studiegruppen bidrager positivt til niveauet af refleksioner. Det skyldes især, at refleksionen flytter fra det individuelle niveau til en fælles dialog, hvor de studerende deler deres refleksioner med hinanden. At memes så samtidig som didaktisk værktøj kan kombinere et element fra de studerendes liv og anvendelse af teknologi, er blot yderligere en gevinst.
Gode råd:
· Sæt god tid af til den eller de indledende faser
· Rammesæt øvelsen, så de studerende ikke går i produktionsmode med det samme
· Overvej og udvælg kategorier, der tager hensyn til, at memes anvender ironi som virkemiddel
· Beslut på forhånd om de studerende må anvende de tilgængelige memes generatorer, eller om de selv skal fremstille billeder og video
Litteratur:
Davison, P. (2012). The language of internet memes. In M. Maniberg (Ed.), The social media reader, New York City University Press
Dongqiang, Xie m.fl. (2020). Memes and education: Opportunities, approaches and perspectives, Geopolitical, Social Security and Freedom Journal, VOL 3 Issue 2
Valdez, Paolo Vino mfl. (2019). Using Memes to Teach Critical Inquiry in the ESL Classroom, TESOL Journal
Wells, Dominique D. (2018). You all made Dank Memes: Using Internet Memes to Promote Critical Thinking, Journal of Political Science Education, VOL 14, issue 2
Yazell, Brian mfl. (2023). Memes in the Literature Studie Classrom. Narrative Works, VOL 12, 2023:
Link til artikel i Altinget:
Digitale platforme giver transparens i læreprocesser
“Jeg har igennem flere år brugt Padlet til at få bedre indblik i deres processer. Dels havde jeg for lidt føling med dem, og i de overordnede evalueringer kan vi se, at de mangler at føle sig “set” undervejs. Det er en udfordring vi har med de store hold og der kan de digitale platforme virkelig bidrage med noget, som jeg udbyggede yderligere med onlineundervisningen. Jeg gik så over til at anvende Miro (ikke DMJX-program), som har flere muligheder i forhold til de kreative processer.
Platformen giver de studerende mulighed for at samarbejde i grupperne på store “boards”, jeg kan følge med i, hvor de er og grupperne kan følge med i hinandens arbejde.
Jeg brugte det til mindre og større opgaver, hvor de både kunne aflevere og jeg kunne give dem feedback, stille arbejdsspørgsmål og refleksionsspørgsmål ligesom de kunne fungere som en form for logbog.
Alle grupper arbejder på deres eget “board” men de har adgang til hinandens, så det hele ligger tilgængeligt. Hele idékataloget står på den måde åbent, så hvis de går i stå, kan de hente inspiration hos hinanden. Det bliver en understregning af, at ideer ikke kommer ud af ingenting, og at inspirationen ligeså godt kan komme fra medstuderende som alle mulige andre steder.
De digitale platforme åbner meget mere for den mulighed end den fysiske undervisning. Der vil de skulle sidde sammen to grupper og modtage det, de andre lægger frem som har mere karakter af færdige resultater og en redigeret form.”
Videreudvikling af en blended undervisningsform
“Da vi igen kunne lave fysisk undervisning, besluttede jeg at afprøve, hvordan en mere blended form kunne fungere og om online-delen stadig ville opleves træls.
Helt konkret lavede jeg en online-dag om fredagen for mit hold i Emdrup, hvor undervisningen i løbet af en uge er tilrettelagt med to dages fysisk undervisning to dages gruppearbejde/feedback og en opsamling om fredagen. Jeg har så tidligere været i Emdrup mandag, tirsdag og fredag.
Jeg har løbende arbejdet med formen på uge-afslutningen, men har fundet en meget skarpere form gennem online-afviklingen. Det er primært mig der er på en halv dag, hvor jeg laver en mere generel feedback på det, de har arbejdet med. Desuden præsenterer jeg teori i en skarp form, der peger tilbage på det, de har lavet og som de kan relatere til deres praktiske arbejde. Det har fungeret rigtig godt, at de får teorien på bagkanten, så der har været en kontekst at trække den ind i.
Det andet de laver i løbet af et uge-forløb har været meget praktisk og med fuld fart, så jeg oplever det fungerer godt med en lyttedag, og i den her form kan det fint fungere online, så det bliver fleksibelt for både de studerende og for mig. Tilbagemeldingen fra de studerende er også, at det fungerer rigtig godt for dem, så jeg vil helt sikkert arbejde videre med den form.”