Studerende og underviser kan vise, diskutere og kommentere video-klip, sende links til reportageeksempler eller lave egne optagelser på platformen Padlet. Mediet har vist sig fordelagtigt og intuitivt i en travl hverdag med mange studerende.
Af Anders Lange, underviser på DMJX
Efter et års brug af Padlet i undervisningen for studerende i grupper fra 33 til 43 deltagere har jeg stort set kun positive erfaringer med anvendelse af Padlet.
Padlet er nemt at gå til. De studerende afleverer deres første mini-værk efter 30 minutter uden nævneværdig introduktion.
Straks har du åbnet en værktøjskasse af muligheder for interaktiv og realtime online læring med flere ekstra muligheder for at sikre fælles feedback, underviser-overblik og læring.
I et fire ugers intro-forløb for 33 universitets-studerende, som skal lære at tænke og formulere sig som journalister, benyttede jeg Padlet i flere sammenhænge – og oplevede dets anvendelighed som en lærings-platform med sociale bonus-effekter.
Lad mig give fire konkrete eksempler.
Eksempel 1 – den hurtige intro med et tvist
Padlet er intuitivt, og det gælder for de studerende at komme i gang hurtigst muligt. For at teknikken ikke skal fylde meget, gav jeg på førstedagen de studerende denne opgave:
”Find en ultrakort særlig ting ved en medstuderende – en guilty pleasure, sær hobby, en besynderlig livret eller noget helt 117. og skriv det som en fængende billedtekst til det billede, som du uploader sammen med teksten på denne Padlet..”
FORBEREDELSE: Jeg havde selv på forhånd oprettet en padlet til formålet. Her havde jeg lagt en finurlig tekst om og et spøjst foto af mig selv på padletten, så de studerende kendte øvelsens lette tonefald. padletten var oprettet som hylder (Shelf), og jeg havde allerede oprettet de seks grupper, som deltagerne var inddelt i.
Opgaven fungerede som et Kinderæg med hele fire funktioner, som alle sporer de studerende ind på de kommende fire ugers undervisning:
1) De finder på fem minutter ud af teknikken bag padlet.
2) De prøver straks at lave et interview med en vinkel.
3) De får skrevet deres første tekst uden for at tænke for meget over det.
4) De bryder isen til medstuderende og får et overblik over, hvem de er på hold med.
BONUS FOR UNDERVISEREN: Jeg havde straks holdinddelingen med fotos at vende tilbage til, for at kunne genkende den ret store gruppe (33 studerende).
Eksempel 2: Lær at skrive en scene
Undervisningen fokuserer på reportage og i dette tilfælde brug af sceniske optrin.
For at gøre de studerende skarpe på, hvornår de ”viser” i stedet for at ”fortælle” (Show, don’t tell), lagde jeg en scene (link fra YouTube) på Padlet. Den kendte situation, hvor daværende sundhedsminister Bertel Haarder (V) bliver vred på DR-journalisten Kristian Sloth.
Alle skulle besvare denne opgave:
”Se scenen med Bertel Haarder. Vær opmærksom på, at du skal BESKRIVE scenen, ikke tolke den. Du skal fx ikke FORTÆLLE at Bertel Haarder er hidsig, men du skal iagttage og citere, så hans sindstilstand fanges af læsere.”
I situationen viste jeg scenen i plenum først, for at give de studerende den fælles oplevelse. (I princippet kunne de have skrevet den hver for sig derhjemme).
FORBEREDELSE: Padlet blev oprettet som en hylde (shelf), og jeg havde på forhånd oprettet en kolonne for hvert hold. Dette har to fordele: Underviser har overblik over aktiviteten i hver gruppe. De studerende kan hurtigt give feedback i egen gruppe., hvis det indgår i øvelsen.
At Padletten opdateres næsten i realtime betyder at underviseren lynhurtigt – imens de skriver – kan finde eksempler på show og tell og samtidig have en sikker fornemmelse for, om alle er aktive. Det samme kan de studerende – de kan inspirere hinanden.
Opsamling i plenum handlede meget hurtigt om de relativt mange ”tell” (Haarder tilsviner journalisten, Haarder bliver frustreret, Haarder nærmer sig det røde felt) – i stedet for de neutrale men lige så sigende ”show” (Haarder tripper fra side til side. ”Nu er jeg træt. ”NU er det nok”. ”Nu er jeg sur”. ”Dumme svin”.)
Øvelsen havde følgende effekt:
1) De studerende skabte selv konkrete eksempler på rigtige og forkerte løsninger, som kunne diskuteres. Det gav dem følelsen af at blive set og modtage feedback trods den store gruppe (33 deltagere).
2) De studerende fik igen (gennem vores snak) træning i at give feedback.
3) De studerende fik trænet at iagttage, før de for alvor skal ud i marken og rapportere.
DET SKAL DU OVERVEJE: Er det for hårdt at blive kritiseret i åbent forum for nogle studerende? Jeg oplevede det ikke sådan. Væsentligt for hele forløbet er, at de studerende hurtigt vænner sig til at give og modtage feedback. Underviser kan indstille den enkelte padlet-øvelse til, at de, som kommenterer, kan være anonyme.
BONUS FOR UNDERVISEREN: Øvelsen er hurtig at sætte i gang, nem at overskue – og hurtig at samle op på i plenum.
Eksempel 3: Hvilken indledning kan du bedst lide? Giv stjerner
Det berygtede, berømmede graduerings-system, hvor man giver andre stjerner eller hjerter fra 1-5 (for eksempel), kan på padlet anvendes til at flytte fokus ind bag den studerendes opfattelse af eget fokus. Hvorfor skriver jeg, som jeg gør, når jeg ikke selv gider læse det?
Det KAN være den selverkendelse, som denne øvelse giver. Men ikke altid….
Denne padlet-øvelse kræver noget tid at forberede.
FORBEREDELSE: Jeg oprettede en padlet i hylder (Shelf), gav de studerende ret til at rate fra 1-5 stjerner. Jeg tog derpå screendumps af samtlige studerendes indledninger på en skriveøvelse baseret på en videnskabelig artikel fra bladet Sygeplejersken. Derefter inddelte jeg indledningerne efter, hvilket type anslag, de havde brugt, men UDEN at de studerende blev informeret om, hvad mine inddeling var baseret på..
Indledningerne fordelte sig i (mine) kategorierne således:
1) Start med en person, som er udsat for et problem
2) Start med generel introduktion til problemstilling
3) Abstrakt start (”Et gammel ordsprog siger….”)
4) Start med Hey You See So.
5) Start med direkte henvendelse til læseren (Du).
Opgaven lød: ”Hvad har disse indledninger til fælles, og hvad synes du om dem? Diskuter i gruppen. Bedøm alle fra 1-5 stjerner.”
Første gang, jeg brugte metoden (33 studerende), var konklusionen ret klar. De fleste foretrak indledninger, som startede direkte med et eksempel på en patient/pårørende til et bestemt problem. Alligevel havde langt over halvdelen af de studerende SELV valgt at starte akademisk – med en generel introduktion til problemstillingen.
En klar morale, som (lød det til på reaktionen) var en øjenåbner for en del: Hvorfor skriver jeg, som jeg gør, når jeg ikke selv gider læse det?
Samtidig aktiverede øvelsen dem, som ellers ikke siger så meget i undervisningen. Som én sagde efterfølgende ”Der er noget bekræftende i at give en karakter og se, at de andre er enige.”
Jeg har dog siden lavet øvelsen med en gruppe (43 deltagere – uden gruppearbejde), hvor vi tog udgangspunkt i deres reportager efter eget valg.
Her var præferencen ikke så entydig (her var flere tre-stjernede vurderinger end jeg havde forventet).
Jeg tillægger den mere markante melding på mit første forsøg, at alle havde fået samme bundne opgave at skrive ud fra, så de kendte materien. Den form vil jeg nok bruge igen næste gang.
DET SKAL DU OVERVEJE: Kan de studerende tåle, at deres indledninger måske får 0 stjerner af deres medstuderende? Anden gang, jeg lavede øvelsen, fjernede jeg deres byline, men jeg havde ingen negative reaktioner første gang. Måske fordi de studerende i starten af et forløb selv er lidt usikre, når de skal bedømme, og derfor sjældent bevæger sig under middelkarakteren tre.
BONUS FOR UNDERVISER: Får hurtigt overblik over, hvem der halter (i alt fald, hvad indledningerne angår). Og de gode indledninger kan blive et fælles reference-punkt.
Eksempel 4: Hvilken historie har du lyst til at læse? Vælg 3
Denne rubrik-øvelse er hurtig, kontant og anonym (Tak Mette Mørk).
FORBEREDELSE: Oprettede en padlet (Canvas – tilfældig orden) Jeg tog alle de studerendes rubrikker. Smed dem ind i en padlet i tilfældig orden og bad alle vælge max tre rubrikker, som gjorde, at de gad læse historien.
Det blev en glimrende opsamling på de gode råd, vi har på DMJX om at gøre rubrikker aktive, æggende, vækkende, dækkende – og glæden var, at topscoreren blev en rubrik, hvor den studerende havde leget med et fast udtryk ”Kvinde, kend din gin!”
Det var en historie om, at kvinder drikker mere gin (dog var undersøgelsen lavet på et spagt grundlag, men det gør jo ikke rubrikken ringe).
Øvelsen gav også sine udfordringer, da de to mest fængende rubrikker havde enten et udråbstegn eller et spørgsmålstegn. Normalt opfordrer vi jo til, at disse undgås, da ”en rubrik gerne skal være et udråbstegn i sig selv”. Et spørgsmålstegn antyder som oftest, at en historie savner en konklusion. (Den anden populære rubrik var med rette: ”Kan man fordybe sig i et kunstværk på kun 27 sekunder” og handlede om tivoliseringen af danske museer, og hvordan dette kan gå ud over fordybelsen. Og dermed er rubrikken med et spørgsmålstegn jo med til at ramme hele problematikken ind ret effektivt)
Dertil var jo som underviser kun at sige, at nogle gange er mavefornemmelse også OK.
BONUS FOR UNDERVISER: Alle får en form for feedback og får hurtigt rigtigt mange svar på, om de har lavet en fængende rubrik – samtidig blev øvelsen anvendt som en hurtig indsporing på kommende uges emne – nyhedsformidling.
DET SKAL DU OVERVEJE: Du kan spare tid ved, at de studerende selv skal lægge deres rubrik op i padletten. Hvis du ikke vil have, at de er anonyme, ændrer du indstillingen på padlet (”Show author above comments)
Eksempel 5: Opsamling på Padlet
En opsamling på de første 4 uger gav ret klare indikationer på, om skoen trykkede visse steder.
FORBEREDELSE: Jeg oprettede padletten som en ”shelf” – 7 spalter, som jeg havde tituleret på forhånd.
Indledte med teksten: ”7 kommentarer udbedes: Vi har i fire uger gennemgået væsentlige metoder i den skrevne journalistik. Vurder her på en skala fra 1-100, i hvor høj grad, du vurderer, at du nu har styr på følgende begreber Skriv dertil din egen kommentar/bemærkning under hvert emne.”
OBS: Det er meget vigtigt, at du som underviser husker at skrive ind i et første kommentarfelt ”Graduer emnet her – kommenter nedenfor” – dermed får du nemlig en samlet graduering fra alle besvarelser og skal ikke til at samle dem sammen en for en fra deres selvstændige kommentarer.
De 7 kolonner hed:
1: I hvor høj grad har du styr på Fortællemetoderne (Den 3. fortællemåde, Wall Street Journal, nyhed)
2: Reportage
3: Vinkling (Fortællesætning)
4: Kildetyper
5: Fra ekspertsprog til erfaringssprog
6: Gruppearbejde – hvordan vurderer du udbytte af gruppearbejde.
7: Øvrige bemærkninger: Kommentarer til forløbet indtil nu
Om spørgsmål i kolonne 1-4:
At de studerende skulle klassificere på en skala fra 1-100, gav mig en klar indikation af, hvor godt de vurderede, de havde fanget pointerne (Kolonne 1-4) i undervisningen. Det var særdeles værdifuldt for mig som underviser. Som studerende, tror jeg værdien også ligger i, at de kan se, at de andre også har styr på visse dele, imens de savner mere viden om f.eks. Wall Street Journal-modellen (som ikke passede så godt ind i de to indlagte reportage-opgaver). Deri ligger også for den studerende et sundt valg: At vælge sin egen fortælleteknik til. At de nu helt har styr på én model, gør, at de er sultne for at lære en anden. Og samtidig ved jeg nu dette som underviser.
Om spørgsmålet i kolonne 5: Fra ekspertsprog til erfaringssprog
Her var jeg ikke skarp nok. Spørgsmålet blev fra adskillige studerende tolket, som handlede det kun om en bestemt øvelse, som jeg havde givet samme navn som lektionens oplæg om at gøre sproget mere aktivt.
Læren: Vær meget klar og enkelt i din opgavebeskrivelse (men det er jo ikke unikt for padletbrugerne).
Om kolonne 6: Gruppearbejde – hvordan vurderer du udbytte af gruppearbejde?
Det er anden gang, jeg benytter padlet i foreløbig evaluering af et forløb, og med samme resultat. Langt de fleste skriver, at de er – eller er blevet – meget glade for feedback i grupperne.
Jeg har gjort meget ud af at forberede dem mundtligt på, at de skal blive skarpe på feedback – men jeg føler mig overbevist om, at det har en forstærkende effekt, at evalueringen kan læses af alle. Det kan måske medføre, at de derfor er for pæne i deres svar. Uanset om dette er korrekt, er det min påstand, at det er styrkende for fællesskabet og for gruppearbejdet, at gruppemedlemmerne får anledning til at sige noget pænt om hinanden. De sætter faktisk pris på peer feedback, og det styrker forløbet fremadrettet.
Om kolonne 7: Øvrige bemærkninger
Giver en sikkerhedsventil, hvis noget er overset. Ros kan man altid bruge, selvom man jo ikke kan regne helt med de studerendes pæne ord, når de regner med, man skal have dem op til eksamen.
BONUS FOR UNDERVISER: Har godt styr på, hvor gruppen er generelt. Er opbyggende i forhold til feedback i gruppearbejdet.
DET SKAL DU OVERVEJE: Der kan være svar, man giver i bevidstheden om, at andre læser med. Skal naturligvis ikke afløse anonyme evalueringer.
